Flotte danske resultater i karting
Starten så ikke alt for lovende ud. Nicolai Sylvest havde en uheldig tidtagning som nummer 17, men det var måske netop den motivation, der skulle til. Den 14-årige skoleelev fra Jægerspris kom først i mål efter at have overhalet Max Verstappen, søn af den tidligere Formel 1 kører Jos Verstappen, på den allersidste omgang.
Også Nicklas Nielsen fik en uheldig tidtagning, men han kom godt fra start i pre-finalen og blev nummer to efter Max Verstappen. I finalen kørte han sig op på en flot andenplads foran spanske Esteban Ocon.
Det er ikke så tit, at to danskere slutter øverst på sejrspodiet. Men det er endnu et positivt resultat af den støtte, de to danske kørere har fået af blandt andet Dansk Automobil Sports Union, DASU, og Dansk Metal med flere. Nicklas Nielsen har det dog ikke efter fremmede, idet hans far, Jesper Sylvest, er tidligere DTC-mester.