23948sdkhjf

Meget nyt i vente på efterårets store biludstillinger

Der bliver stibevis af nyheder, når især IAA i Frankfurt åbner i september, men også Essen og Bologna har noget at byde på.
Den helt store internationale biludstilling i år i Europa er IAA i Frankfurt medio september, der også er verdens største biludstilling. Med den tyske industris enorme succes, efter krisen på eksportmarkederne, forventes stribevis af nyheder, men importmærkerne holder sig heller ikke tilbage.

Renault, Peugeot og Mazda viser gode nyheder. Jaguar barsler måske med en Porsche Boxster konkurrent, oplyser engelsk presse, og Audi præsenterer nye og mere sparsomme motorer, samt den nye A5 og A6 Hybrid.

Mercedes er klar med en ny og lidt større B-klasse med bedre udstyr – fortsat med den geniale dobbelte bund som hos A-klassen. Modellen skal have fået forbedret aerodynamik med en cw værdi på kun 0,26, og også her med en del forskellige sparsomme motorer.

6000 kvadratmeter Ford

Ford har udvidet udstillingsarealet til 3200 kvadratmeter med fire planlagte premierer. Blandt andet den nye konkurrenceversion af Focus-modellen til VM for standardbiler, WTCC, plus en testbane udenfor området på 2800 kvadratmeter. Dertil tuning, udstyr og tilbehør i lange baner.

SsangYong er med igen under de nye indiske ejere Mahindra, der har store planer for mærket.

I USA afvikles den store udstilling i Los Angeles i dagene 18.-27. november med 17 verdenspremierer, og Tokyo Motor Show finder sted i nye omgivelser i Big Sight i Tokyo den 2.-11. december.

For de hurtige og aktive

Mens IAA i Frankfurt har international status, er de to resterende udstillinger i Europa i år uden dette blå stempel, men også interessante. Essen udstillingen, der åbner den 26. november, er for unge, hurtige mennesker med sport i blodet, der er til tuning og racerbiler på stribe. Udstillingsarealet er fordoblet i år med 30 nye udstillere.

Årets sidste store udstilling afvikles i Bologna i perioden 3.-11. december. Her er det meget specielle, at der næsten hver dag arrangeres opvisning med verdensnavne fra bil- og motorcykelsporten, der dyster på et stort udendørs areal. Er man interesseret i en ny firehjulstrækker, kan modellen prøves på en særlig bane med stigninger. Her er også det sidste nye i motorcykler. Det er rigtig aktiv udstilling, hvor børnene kan boltre sig på en mindre gokart bane.

Billederne viser et mindre udpluk af de mange nyheder i Frankfurt.

Se flere fotos i Biludstillinger del II
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094