23948sdkhjf

Tætninger løsner sig i trailerbremser

Ejere af trailere med BPW trailerskivebremse ECO Disc, læs lige her.
BPW Bergische Achsen KG har i forbindelse med regelmæssig opfølgning på selskabets produkter konstateret, at der på aksler med bremser af typen TSB 3709, TSB 4309 og TSB 4312 kan forekomme, at grovsnavstætningen løsner sig, og at bremsebelægningen slides for hurtigt. Herved kan der opstå skader på bremsen. Det drejer sig om aksler, der er produceret i tidsrummet juli 2009 til august 2011.

BPW har allerede ændret konstruktionen, således at det sikres at grovsnavstætningen ikke løsner sig og samtidig opnås bedre standtider.

Alle køretøjer, der er omfattet af denne aktion, vil få foretaget service uden beregning, og dermed vil disse køretøjer også profitere af den forbedrede løsning. Køretøjsejerne bliver i detaljer informeret om fremgangsmåden af køretøjsproducenten.

Servicearbejdet bliver udført på et BPW Direct Partner eller et BPW serviceværksted, som med sit finmaskede netværk yder den allerbedste og hurtigste service.

BPW Bergische Achsen Kommanditgesellschaft er Europas førende producent af aksler og intelligente køretøjssystemer til erhvervskøretøjer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079