23948sdkhjf

Mærkeværksted vil kun servicere

Gert Vestergaard vil kun servicere Peugeot biler og holder sig langt væk fra brugte problembiler til salg.
Gert Vestergaard er indehaver af Peugeot Ullerslev på Østfyn og ikke som mange andre i branchen. Han vil kun servicere det franske mærke som autoriseret Peugeot serviceværksted med fire mand og en lærling på værkstedet – ikke noget med salg af biler her. Og han har netop udvidet med cylinderservice og købt maskinerne hos Fyns Cylinderservice, der er stoppet. Det arbejde tager han sig personligt af et par dage om ugen, mens hans første svend på værkstedet klarer de øvrige opgaver.

Cylinderservice maskinerne er opsat på det gamle værksted på Svendborgvej 7, mens Peugeot service drives fra en 11 år gammel værkstedbygning, og der er nok af arbejde.

- Jeg kan ikke lyve overfor kunderne og tilbyde dem noget, for at tjene yderligere penge. Sådan er min moral ikke skruet sammen, men jeg laver gerne bilerne for kunderne – så brugte salgsbiler, nej tak, der er alt for mange problemer. Det hører man jo næsten dagligt i medierne. Jeg har så mange kunder, der har købt en brugt bil hos en forhandler, som er fyldt med fejl og mangler. De kommer til os med et hav af problemer, som vi skal klare, forklarer Gert Vestergaard, der også har haft en del genvordigheder med en synshal på Midtfyn.

Problemer med syn

Gert Vestergaard er ikke den store fan af synshaller. En kunde havde fået indkaldelse til syn. Han kom med bilen til Gert Vestergaard og fik at vide, hvad der var i vejen med køretøjet efter en test. Ved synet var det eneste påtalte problem, at håndbremsen bremsede skævt.

- Det blev min kunde sur over, da han påstod, at jeg ville snyde ham. Kunderne tror mere på synshallerne, selv om der faktisk ikke var bremsebelægning tilbage og flere andre ting, som burde laves. Det har jeg haft en samtale med Trafikstyrelsen om. I øvrigt en sag der blev slået stort op i den fynske presse, fortæller Gert Vestergaard.

Han har overvejet at indrette det moderne værksted som synshal, men den idé har han droppet igen.

Cylinderservice for oplandet

Selv om cylinderservice og planslibning af topstykker er relativt nyt, er der allerede godt gang i forretningen med arbejde til andre mekanikere i området. Værkstedet er på 800 kvadratmeter, og ligger på en 8000 kvadratmeter stor grund i udkanten af Ullerslev.

Gert Vestergaard er 59 år og har kørt en del motorløb i de unge år. Kort efter udannelsen som mekaniker og maskintekniker startede han som selvstændig i 1980, og det er gået godt med masser af arbejde lige siden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079