23948sdkhjf

DBFU og Accept Auto i tættere samarbejde

Dansk BilForhandler Union (DBFU) og Accept Auto har indgået en samarbejdsaftale på finansieringsområdet. Aftalen skal intensivere og yderligere udvikle samarbejdet mellem DBFU og den frie autobranches eget finansieringsselskab Accept Auto. Ud over at være økonomisk attraktiv for DBFU's medlemmer skal aftalen også styrke synergieffekten mellem de to parter.

Ved at samle flere forhandlere under den frie autobranches eget selskab, øges mulighederne for udvikling af spændende og innovative tiltag i fremtiden og flere projekter er allerede i støbeskeen, oplyser en pressemeddelelse.

Direktør i DBFU Karl-Ove Pedersen ser det som en vigtig opgave at etablere attraktive aftaler for medlemmerne:

- Vi skal skabe værdi for vore medlemmer ved at indgå både økonomisk og strategisk vigtige aftaler, siger han.

I Accept Auto glæder direktør Thomas Madsen sig over samarbejdsaftalen med DBFU:

- Aftalen understøtter på flere områder forretningsgrundlaget og visionerne for Accept Auto, og jeg er sikker på, at den vil bringe stor værdi til begge parter, udtaler Thomas Madsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096