Ajour med alverdens autobranche
Johnson Controls har fået tildelt to hæderspriser for det nye Stop & Go batteri. Dels Edison Best New Award i bronze og dels af VW for batteriets kapacitet.
MAN investerer næsten tre milliarder kroner i en ny montagelinje på fabrikken i Sao Paulo. Fabrikken ligger lige syd for Rio de Janeiro.
I Storbritannien drøftes der for tiden et forbud mod at ryge i bilen for at skåne børns helbred.
XC90 betragtes som efternøleren hos Volvo og er blevet Sveriges mest solgte bil. Den kom frem i 2002 i Detroit og blev kåret til årets truck i USA. Volvo blev bebrejdet, at den kom for sent, men bedre sent end aldrig.
Visteon Corporation og de to kinesiske partnere Huayu Automotive Systems Co. HASCO og joint venture-aftalen med Yanfeng Visteon Automotive Trim Systems Co. har aftalt et tættere samarbejde. HASCO ejes af bilproducenten SAIC. Visteon har cirka 27.000 medarbejdere på kloden.
Bosch bygger en fabrik i Serbien, der skal fremstille elektriske komponenter og elektriske sædejusteringer. Investeringen er 525 millioner kroner.
Hankook skal levere det nye dæk Ventus Prime til den nye BMW 1-serie.
Cadillac forsøger sig endnu engang med et nyt koncept i Europa. Frem til udgangen af september blev der kun solgt 412 enheder i Europa, og 953 i samme periode sidste år.
TDM Friction, Textar, Don og Mintes med flere har gennemført overtagelsen af det japanske selskab Nisshinbo Holding Inc, der også fremstiller bremsebelægninger.
GM har udnævnt en ny chef for Cadillac og Chevrolet i Europa. Canadisk fødte 49-årige Susan Docherty, der kommer fra flere topstillinger hos GM i Detroit, afløser Wayne Brannon, 56, der har arbejdet hos GM i 38 år, som går på pension.
Bosch forventer at runde 50 milliarder euro i år, på trods af krisen i Sydeuropa. Sidste år var omsætningen 47,3 milliarder euro.
Continental tog forleden det første spadestik til en 7,6 milliarder kroner fabrik i russiske Kaluga. Der skal produceres personbildæk.
Dometic i Tyskland har udviklet en batterilader, der afkorter opladningen med 30 procent. Det er sket i samarbejde med Hella, Hobby og firmaet Toptron.
Mercedes Sprinter får ved årsskiftet et mere avanceret ESC-system fra Bosch. Det tidligere system 8.1 afløses af 9i, der også tager højde for belastningen i bilen.
PSA er startet produktion af en ny trecylindret 1.0 liters motor, der yder 68 og 82 hk. Den første model, som får den nye motor, bliver Peugeot 208 i det nye år.
Bosch opfører en fabrik i Serbien til produktion af viskere og andre elektronik-komponenter. Samlet investering er 525 millioner kroner.
Honda må tilbagekalde 876.000 biler i USA og 30.000 på andre markeder med airbagproblemer.