23948sdkhjf

Chevrolet Volt har strømproblemer

GM tilbyder de mange tusinde tilfredse Volt-ejere en lånebil, hvis de er nervøse for at køre i elhybrid-bilen, der kan lække batterivæske og gå i brand.
General Motors chefen Dan Akerson i Detroit har bedt sine elbil-ingeniører om at redesigne batteriet i Chevrolet Volt hurtigst muligt, efter at flere biler er gået op i flammer. Foreløbig er kun to biler registreret udbrændt hos kunder, men mange andre har haft problemer med batteripakken. Det har straks fået de amerikanske sikkermyndigheder NHTSA op på mærkerne med indkaldelse til eftersyn.

Chefen for GM i USA, Mark Reuss, har sendt brev til alle forhandlere, at alle ejere af Volt skal have tilbudt en lånebil, hvis ejerne er utilfredse eller nervøse. Det har 33 ejere taget imod indtil udgangen af november, og det har givet GM god presse.

Det forventede salg i år i USA var 10.000 Volt i år i USA, men der er kun solgt godt 6000 til udgangen af november. Den budgetterede produktion næste år er på 45.000 enheder.

Ultrahøj kundetilfredshed

Det store amerikanske forbrugermagasin Consumers Report har forleden spurgt Volt ejerne online om deres tilfredshed med bilen, og her svarede mere end ni ud af ti, at de ville købe en Volt igen. Helt nøjagtig 93 procent. Det er et højere gennemsnit end Porsche ejerne, der ellers er blandt de mest tilfredse i USA med 91 procent, der igen ville købe en af de tyske sportsvogne.

Sarte batterier

Batteripakken i Volt er leveret af firmaet LG Chem Ltd. i Sydkorea. Hvis en Volt har været udsat for et uheld, lille eller stort, kan batteripakkens væske lække, hvilket menes at være baggrunden for bilbrandene. Det er også sket, da GM crashtestede den nye bil, oplyser Detroit Free Press. Her er to Volt endt i flammer, mens de stod på lager hos GM.

Samtidig har batteri-specialister udtalt, at problemerne måske også kan skyldes forkerte spændinger.

Over 80 km/l

Volt er samme bil som Opel Ampera, der også fremstilles hos GM i USA, og som også sælges herhjemme for knapt 600.000 kroner på grund af manglende afgiftsfritagelse som for elbiler – hvilket FDM netop har harceleret imod i en stortest af bilen, der gav den de sjældne seks stjerner. Ampera er lige kåret som Årets Bil i Danmark 2012.

Den spændende bil kan oplade batterierne under kørsel og kører over 80 km/l. Den kan køre på batterierne alene 65-70 kilometer, før motoren på 1,4 liter med 86 hk går i gang og lader bilen, der således kontant bliver drevet via elmotoren.

Volt/Ampera er en relativ stor bil med plads til fire voksne og et stort bagagerum. Den vejer godt 1700 kilogram og kan oplades ved hjemmet.

Tophastigheden er 160 km/t med 0-100 på kun 9,0 sekunder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063