Ny termin for Biler i Bella 2012
Flyttes fra marts til oktober.
Bella Center meldte tidligere på året ud, at Biler i Bella 2012 skulle afholdes i marts 2012. I bilbranchen finder man dog ikke timingen i marts måned rigtig for afholdelse af udstillingen, og Bella Center og De Danske Bilimportører har derfor valgt at flytte terminen for Biler i Bella fra marts til oktober, nærmere betegnet den 25.-28. oktober 2012.
Ifølge Bella Centers adm. direktør, Arne Bang Mikkelsen, er det altafgørende, at man timer Biler i Bella, så det passer branchen bedst:
- Vi har rigtig gode erfaringer med at afholde publikumsudstillinger om efteråret, så for os betyder det ikke noget, om det er forår eller efterår, udtaler Arne Bang Mikkelsen.
Mere på www.bileribella.dk