Skrottet sidder i saksen
Tjekkiet indtager skrotmarkedet med en mobil ZDAS Container Shear.
Nyheden er en skrot-saks, der ikke, som en normal stationær guillotine-saks, er pladskrævende, og opbygget på et fast fundament, men derimod er mobil.
- Fordelene ved ZDAS CNS 400 K Container Shear er blandt andet lave specifikke investerings- og driftsomkostninger, siger John Nørgaard, JNC Tekniks agent for produktet.
- Og så kan den flyttes på en almindelig lastbil, der kan fragte containere eller på en trailer, jobklar efter få minutter, effektiv en-mands-lastning, manuel eller pr. automatik, alt sker med fjernbetjening fra operatørens plads i sin gravemaskine.
Skrotsaksen kræver kun lidt plads, kan placeres hvor som helst, da saksen er en mobil enhed, kræver ingen godkendelse, kræver ikke indlagt strøm på pladsen, da den leveres med dieselmotor, eller elmotor, alt efter kundens ønske.
Alt inkluderet
Der hører ikke hjælpemaskineri til saksen.
- Alt er integreret i containeren, saks, hydr-system, tank samt motor. Endvidere er alle komponenter fra velkendte leverandører som Bosch-Rexroth og Siemens, fortæller John Nørgaard.
Totalvægten er 24 ton. Saksen er placeret i bunden af opbygningen, klipper mellem seks og otte ton i timen og med et meget lavt brændstofforbrug på omkring 1,8 liter/ton.
ZDAS er produceret i Tjekkiet og meget driftsikker. Der kører over 130 stykker af samme type rundt om i Europa.
- Flere kunder har efterspurgt en saks af denne type, som et billigt alternativ til en guillotine-saks, så jeg ser optimistisk på fremtiden, siger John Nørgaard.