Ajour med den danske autobranche
DEN NYE STØRRE BMW 1-serie lanceres 17. september til uændrede priser men med mere udstyr, og koster fra 366.395 kroner for 116i, 136 hk. Den nye luksus 6-serie Coupé lanceres 15. oktober i forskellige versioner, der alle kører 250 km/t på toppen. Priserne oplyses endnu ikke.
KAWASAKI HAR ØGET sin markedsandel af solgte motorcykler i Danmark i år med næsten 25 procent til 14,0 procent. Yamaha med 18,2 procent, Honda med 15,8 procent, Suzuki 14,9 procent, BMW 10,7 procent og Harley med 5,8 procent.
DET ÅRLIGE BELLA ITALIA SHOW, der arrangeres af Alfa Romeo Klub Danmark, holdes 10. september ved Nyborg Slot. Alla slags italienske køretøjer er med. Der er åbent fra klokken 8 til 15.
PEUGEOT 3008, 5008 og Partner Tepee kan nu leveres med Stop & Go, der sparer op til 15 procent brændstof i byen.
BILKØBERE KAN NU sammenligne op til fire fabrikksnye biler på Danmarks største salgssite BilBasen hvad angår modeloplysninger, økonomi og brændstofforbrug og miljø på de udvalgte biler.
BERLINGSKE MEDIA SKRUER op for bilstoffet og sender fremover Bilen/Autobild på gaden hver uge i stedet for hver 14. dag.
PEUGEOT DANMARK HAR lanceret et V.I.Peugeot-koncept til loyale værkstedskunder med gratis udskiftning af viskerblade og udvendige pærer (kun tidsforbrug) samt gratis reparation af rudestenslag, billige plejeydelser og forkælelses-events. I V.I.Peugeot indgår også Peugeot Motorgaranti, Peugeot Assistance, gratis karrosserikontrol, gratis synstjek og fri lejebil ved kaskoskade.
DÆK SPECIALISTERNE HAR udviklet et mobilsite, der kan anvise nærmeste værksted for dækproblemer eller mekaniske reparationer. Mobilsitet http://mobil.dsl-tyres.dk fås også som app til Android smartphons med nyttig viden om vinterdækregler, dækmønster og dæktryk.