Koncept og luksus-Kuga fra Ford
Ford viser en del nyheder i Frankfurt på IAA-udstillingen, der åbner onsdag. Blandt andet fire dørs konceptet Evos med plads til fire voksne, der viser lidt af fremtidens design fra Ford. Det er dog spørgsmålet, om designernes idé med mågedøre bliver en realitet, men det giver gode adgangsforhold til alle fire sæder, og smart ser det jo ud.
Motoren er benzin med plug-in hybrid, der kommer i den nye C-Max i 2013 i Europa. Evos er selvfølgelig fremtidssikret i form af den nyeste teknologi og komfortudstyr.
Samtidig viser Ford en ny luksusversion af Kuga-serien, Titanium S, der forventes til Danmark allerede i løbet af oktober.