23948sdkhjf

Forbedrer vintervejgrebet

Hankook i*cept RS W442 er en vinterdæk nyhed, der med størrelserne 13", 14", 15" og 16" matcher mindre biler og mellemklassebiler. Dækket er på mange fronter klart forbedret i forhold til forgængeren W440, oplyser Hankook. Og med udsigt til måske den tredje barske vinter i træk har den sydkoreanske dækproducent med i*cept RS W442 skabt et dæk, der matcher den danske Kong Vinter, når han er i grumt humør.

- I forhold til forgængeren udmærker Hankook i*cept RS W442 sig blandt andet ved at have 3,4 procent bedre bremseevne på sne, 9,6 procent bedre bremseevne på is, samt 8 procent bedre vejgreb og "handling" på sne. Og vi har masser på lager, fortæller salgschef hos den danske Hankook importør Nordisk Dæk Import, Klauz Christensen.

Hankook har designet dækket med flere lameller, og lamelskæringerne er i tre forskellige vinkler, hvilket giver ekstra godt vejgreb under alle forhold. Fire langsgående kanaler mindsker risikoen for akvaplaning. Dækkets centerblokke er zigzag formede for at forbedre biddet i snedækkede veje.

Hankook har naturligvis også tænkt "miljø" i udviklingen af dækket, idet i*cept RS W442 er støjsvagt til glæde for både føreren og bilens omgivelser, og en ny og forbedret silica gummiblanding giver bedre greb på vinterveje, bedre brændstoføkonomi og et mere slidstærkt dæk.

Hankook er p.t. verdens syvende største dækproducent og har siden 2007 produceret dæk til det europæiske marked fra en ultramoderne fabrik i Ungarn. En igangværende udvidelse vil mere end fordoble årsproduktionen i Ungarn til 12 millioner dæk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078