Nye vedtægter og valg hos frie værksteder
CAD vedtog også at bløde op på reglerne om geografisk bunden repræsentation i hovedbestyrelsen, hvor nu kun syv af de ni medlemmer er geografisk bundne, mens de sidste to kan komme fra, hvor det skal være i landet.
Desuden blev det vedtaget, at mere end ét hovedbestyrelsesmedlem gerne må komme fra samme lokalforening, som der findes 33 af.
- Det er en markant opblødning af reglerne, som skal give en mere fleksibel og dynamisk hovedbestyrelse, forklarer Erik S. Rasmussen.
Ud over at landsformand Poul Erik Christensen stoppede også som repræsentant for Fyn og som formand blev afløst af Henrik Pedersen, var der også kampvalg i Kolding.
I Jylland trak Gert Rasmussen, Ørsted, sig som følge af pensionering, mens Kaj Juul, Dronninglund, ikke blev genvalgt. De to nye medlemmer af hovedbestyrelsen for Jylland blev Steffen Amdi Pedersen, Randers, og Peder Kallestrup, Lemvig.
Ny repræsentant for Fyn blev Henrik Hansen, Odense.
Læs meget mere fra CAD-træffet i Motor-magasinet på mandag den 26. september på side 18