23948sdkhjf

Terminalen ind i Norge

Terminalen A/S overtager aktiemajoriteten i norske Motorpool Handel AS.
Terminalen A/S har indledt et samarbejde med Motorpool Handel AS og overtager per 1. september 51 procent af aktierne i det norske selskab.

Motorpool er Norges største enkeltforhandler af Land Rover og Range Rover og råder over to forretninger i Oslo-området.

- Vores strategi er at blive landsdækkende i både Danmark, Norge og Sverige med forretninger i alle større byer, siger adm. direktør Niels V. Bertelsen for Terminalen.

- Vi åbnede i juli den første eksklusive Jaguar og Land Rover forretning i Stockholm.

I de seneste år har salget af Land Rover og Range Rover udviklet sig positivt på det norske marked. Dertil kommer, at indtjeningspotentialet generelt er større i norske bilforretninger end i de danske.

En god kombination

- Terminalen er en dygtig forhandlerkæde i Danmark. Med kombinationen af vores lokalkendskab og Terminalens solide erfaringer og kompetencer tegner fremtiden sig lys for salget af Land Rover og Range Rover i Oslo, fortæller Nils Tronrud fra Motorpool Handel AS.

Range Rover Evoque er blevet døbt "høstens hotteste SUV-nyhet" af det norske TV2, hvilket har betyudet en pæn ordretilgang i Motorpool, så samarbejdet mellem Terminalen og Motorpool får en flyvende start.

Bilkoncernen Nic. Christiansen Gruppen, som står bag Terminalen, tegner sig for importen af Land Rover og Range Rover i Norge via selskabet British Car Import A/S.

- Gennem British Car Import ligger vi i koncernen inde med en udbredt knowhow omkring det norske marked. Vi startede importen af Land Rover og Range Rover i Norge i 2009, og allerede i regnskabsåret 2010 leverede importselskabet et overskud før skat på 30,4 millioner kroner, fortæller Niels V. Bertelsen fra Terminalen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063