Ajour med alverdens autobranche
SUZUKI KAZASHI ER NY mellemklassemodel fra Suzuki, og den har fået de bedste kvalitetskarakterer i USA.
HONDA INVESTERER HVAD der svarer til 4,2 milliarder kroner i en ny fabrik i Mexico, der skal være klar i 2014 med en årlig kapacitet på 200.000 biler. Honda ansætter 3200 medarbejdere.
BOSCH CAR SERVICE nummer 1000 er åbnet i Kina. Samtidig har Bosch fejret, at det er 90 år siden, det første servicecenter så dagens lys.
CHRYSLERS FREMTID bliver baseret på Fiat platforme og motorer, der vil reducere brændstofforbruget.
FERRARI HAR OPLEVET det hidtil bedste halvår med 3577 solgte biler, og et overskud på små 700 millioner kroner.
CHONGQING LIGHT INDUSTRY i Kina har overtaget det insolvente tyske selskab SaarGummi med 12 fabrikker i Europa, USA, Sydamerika og Asien.
OPEL ASTRA SPORTS TOURER er endnu ikke et år gammel i den nyeste version, men forleden forlod bil nummer 100.000 produktionen i Ellesmere Port i England. 40 procent er solgt i Tyskland, fulgt af Italien og England. 1,4 turbobenzin er den mest populære version.
TOYOTA HAR INDVIET et nyt testanlæg i Zaventem, Holland.
ALFA MITO HAR FÅET et facelift og en ny dieselmotor, 1.3 JTD, der loves op til 27,8 kilometer per liter.
VOLVO VIL ÅBNE fabrik nummer to i Kina i 2013.
MOCHERSON SUMI i Indien, der er producent af bakspejle, køber en stor del af tyske Peguform Group.
BOSCH PLANLÆGGER AT overtage en stor tysk softwareproducent i Berlin med godt 100 ansatte.
PORSCHE MÅ TILBAGEKALDE 900 biler af modellerne 911, Boxster og Caymann på grund af problem med sikkerhedsselerne.
KIA TILBYDER LED LYS til positionslys i flere modeller som eftermontering. Picanto og Sportage har det allerede.
TÜV NORD HAR TILDELT Kia tre ISO 14 040 miljøcertifikater for modellerne Picanto, Rio og Optima, for modellernes lave miljøbelastning i bilernes levetid.
CHRYSLER KOMMER MED en faceliftet Dodge Viper næste sommer som 2013 model. Der har været spekulationer om en Ferrari-motor, men det sker ikke. Den nuværende model stoppede i efteråret 2010 med V10-motor og 640 hk.