VW Up er klar til Danmark
En af den kommende Frankfurt biludstillings bedste nyheder, set med danske øjne, er VW Up, der første gang blev vist på samme udstilling som prototype i 2007. Nu er den klar med plads til fire, et bagagerum på 251 liter/951, to én liters benzinmotorer, der yder 60 og 75 hk, og hele sikkerhedsudstyrsprogrammet.
Begge motorer loves over 20 kilometer literen i gennemsnit og under 100 g/km CO2 udslip.
20 procent af alle biler i Danmark sælges i denne klasse. Længde, bredde og højde er 3540/1640/1470 millimeter. Prisen er endnu ikke klar. Den kommer til Danmark i begyndelsen af 2012.