23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

AUTO-G HISTORIC ENDURANCE CHAMPIONSHIP bliver årets nyskabelse indenfor historisk bilsport i Danmark. 2. september afvikler Driftsforeningen Padborg Park det første løb på samme bane. Løbet går over to timer og er det hidtil længste løb for historiske biler i Danmark. Man kan stille til start som enkeltkører eller to mand, men vælger man at køre alene, skal der holdes et pitstop på mindst et minut. På den måde sikres en jævnbyrdig konkurrence, oplyser formand for Motor Sport Sønderjyllands banesportsudvalg, Karin Niebuhr. Løbet er åbent for biler fra 1965 eller tidligere. Det bliver for biler som Ford Cortina, Mini Cooper og Volvo Amazon med flere. Løbet er også åbent for sportsvogne. Blandt andet engelske Ginetta, der opfylder datidens GT reglement, men de skal benytte tidstypiske Dunlop dæk. Mere info på www.padborgpark.dk

MED TO ANDENPLADSER konsoliderede nordjyske Marco Sørensen sin samlede andenplads i ATS F3 cuppen på Red Bull Ring i Østrig. Nordjyden er sluttet på podiet i 11 ud af 12 løb, og har en enkelt sejr.

ULRIK LINNEMANN, Nordjylland, sikrede sig en flot tredjeplads i EM afdeling i rally cross på Valkensvard ved Eindhoven, Holland, i Super 1600 klassen.

THOMAS KREBS BLEV bedste danske deltager i finalen KF2 i Deutsche Kart Meisterschaft i Wackersdorf med en fjerdeplads. Han ligger på en tredjeplads i serien. Martin Mortensen blev nummer otte og besatte tredjepladsen i pre-finalen, men udgik i finalen.

VM-AFDELINGEN ADAC Rally Deutschland ved Trier blev vundet af Citroën DS3 holdet Sebastien Ogier/J. Ingrassia foran Sebastien Loeb/D. Elena i samme type bil, der punkterede på dag to og fik en del strafminutter. Sidste hold på podiet var overraskelsen Daniel Sordo/C. Del Barrio i den nye Mini. De kom i mål før veteranholdet Mikko Hirvonen/J. Lehtinen, Ford Fiesta, og kørte et fantastisk rally. Teamkollega Kris Meeke, Mini, fik problemer med generatoren og udgik.

TROELS LUND/MICHAEL CHRISTENSEN, Gørlev og Rudersdal, har kørt det hidtil bedste resultat hjem i et svensk rally, Snapphane Rally, med en andenplads i klassen i deres VW Golf GTI Gr. 2. De ligger på en samlet tredjeplads i Rally Cup Öresund efter fem løb.

SUZUKI MOTORSPORT FIK tre topplaceringer i Tvilum Rally Show i Fårvang. Kenneth Madsen/Carina V. Møller, Dianalund, fik en andenplads i klassen for tunede 1,6 liters biler, og 1,8 sekunder efter kom Anders Lysen/John Madsen i samme klasse. René Harms/Peter Petersen, Nørre Alslev, scorede en tredjeplads i deres klasse for ikke tunede biler.

LOTUS HAR VIST den nye Evora GTE i en racerversion på Pebble Beach i Californien. Den yder 420 hk. Planen er blandt andet deltagelse i flere serier, plus 24 timers løbet i Le Mans i fremtiden.

BRØDRENE FERDINAND OG Johannes Stuck, Lamborghini Gallardo, vandt den fjerde sejr i ADAC GT Masters på Red Bull Ring i Østrig i år. De fører nu klassen. Faderen Hans-Joachim Stuck er den mest vindende tyske racerkører gennem tiderne. Han kører fortsat oldtimer-race.

SÉBASTIEN LOEB, der er syv gange verdensmester i rally, har fornyet kontrakten med Citroën for 2012. Det bliver en mere spændende sæson med flere mærker på deltagerlisten, men Loeb er godt forberedt, udtaler han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078