23948sdkhjf

Brugtbilkøbere vilde med VW

Der bliver solgt brugte biler i rekordfart hos bilforhandlerne i øjeblikket, og bilkøberne foretrækker modeller fra det tyske traditionsmærke VW. Markedsandelen for VW er på 12,9 procent på brugtbilmarkedet, og mens mærket for længst er overhalet af Peugeot, Ford og Toyota, når det handler om at være størst på nybilmarkedet, så fastholder VW sin position blandt de brugte biler, viser tal fra BilBasen.

Næststørst på brugtbilmarkedet er Peugeot med en markedsandel på 10 procent, mens Ford er nummer tre med 9,1 procent af brugtbilhandlerne i første halvår af 2011.

- VW har solgt rigtig mange biler gennem en årrække i Danmark, og samtidig har mærket et solidt renommé blandt brugtbilkøberne, der gerne køber VW-modeller, som har nogle års kørsel bag sig. Det er baggrunden for den stærke placering på brugtbilmarkedet, forklarer Morten Heuing, administrerende direktør for BilBasen og DBA Biler.

Golf og Passat populære

En væsentlig årsag til VW’s placering er de høje salgstal for VW Golf og VW Passat, der topper salgslisterne for de enkelte modeller. Der er solgt 10.846 brugte Golf-modeller i årets første seks måneder, 7553 brugte Passat’er og på tredjepladsen kommer Ford Mondeo med et salg på 7265 styk, efterfulgt af VW Polo med 7211 styk.

VW’s modeller indtager altså tre af de fire første pladser, når det handler om de mest populære modeller på brugtbilmarkedet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078