I kølvandet på Det Blå Danmark
REDERI-BRANCHEN HAR GJORT DET, som vi i autobranchen må misunde dem: De har stået sammen om en kampagne, der bredt skal tiltrække nye "rekrutter" – alle de unge, som branchen skal bruge og leve af fremover. Dette tjener til efterlevelse i autobranchen, der er industriens femtestørste sektor i Danmark, men som ikke har behørig gennemslagskraft på grund af mange fraktioner. Som vi kan berette i denne uges fagblad, mødtes forskellige fløje i autobranchen forleden, med Q8 som godt smørende katalysator, for at diskutere autobranchens fremtid hvad angår uddannelse af unge. Her fremkom mange gode pointer og vigtige statements. For eksempel at autobranchen er nødt til at begynde at bevæge sig på de unge præmisser, nærmere betegnet på de sociale medier. Og så skal værkstederne bruge mentorer i samspillet med de unge, ligesom ledelsen skal vurdere, om den spiller sin rolle rigtigt med behørig respekt fra de ansatte – for at kunne få respekt den anden vej tilbage.
DANSKE UNGE ER SELVTÆNKENDE. De sætter spørgsmålstegn ved tingenes tilstand, hvilket Folkeskolen er medopdragende til, og har ikke automatisk underkastende respekt for ledere, som vi ser i andre lande. Det er både en svaghed og en styrke. For det er i kraft af de selvtænkende medarbejdere, udviklingen kan nå nye højder. Men det kræver forståelse. Måske endog empati, selv om jargonen på et værksted, eller et andet sted i autobranchen, traditionelt kan være halvbarsk. Selv om vi har krise i nogle brancher, er autobranchen ikke voldsomt ramt. Nogle spinder endog ekstra indtjening på krisen, og det bør afspejle lysten til at tage nye unge ind. Heldigvis er der en gulerod, der også i det nye år hedder 70.000 kroner for en lærling. Men tag dem nu ikke kun for pengenes skyld. Det har hverken branchen eller de unge fortjent, hvis vi skal lægge os i kølvandet på de gode dampskyer fra redernes Det Blå Danmark.
