23948sdkhjf

Spar penge med grønne biler

Mange familier kan spare mere end 10.000 skattefrie kroner årligt ved at køre i en grøn familiebil. Trafikstyrelsen har netop udgivet en folder med nye bilers brændstofforbrug, som ligger klar hos bilforhandlerne.
Mange danskere går efter energimærket A, når de køber køleskab eller vaskemaskine. Men energimærkerne er også værd at holde øje med, når man køber ny bil. Der kan nemlig være gode penge at spare med det rigtige energimærke på den nye bil.

- Benzinpriserne er højere end nogensinde før – og med en stram familieøkonomi kan det virkelig betyde meget, om man kører i bil med en god energimærkning, siger Niels-Anders Nielsen fra Trafikstyrelsen.

Han opfordrer danskerne til at se nøje på energiforbruget, når de i påsken står i kø hos bilforhandlerne. Der er meget stor forskel på, hvor langt forskellige biler kører på literen.

Det behøver ikke være kedeligt

Dropper man for eksempel en benzinsluger i energiklasse F, til fordel for en bil i energiklasse B, kan den årlige besparelse komme op over 10.000 kroner. Det er over 50.000 skattefrie kroner, der er sparet over en femårig periode – uden at gå på kompromis med komfort eller plads. For en god energimærkning betyder ikke mindre luksus eller køreglæde i hverdagen.

- Der er sket en stor udvikling i industrien, så man i dag sagtens kan vælge en energieffektiv bil uden at gå på kompromis med de ønsker, man har til komfort, styrke eller plads. I dag findes der for eksempel store syv personers familiebiler, som stadig har en fornuftig brændstoføkonomi, siger Niels-Anders Nielsen.

Han påpeger også, at det er værd at undersøge energimærkningen, selv om man har et bilmærke, man sværger til eller køber af gammel vane.

- Selv inden for samme bilmærke kan der være store besparelser afhængig af, hvilken model man vælger. Vi anbefaler derfor altid, at manundersøger bilens energiforbrug, før man køber. Se på bilens energimærke og sammenlign det med andre biler, maner interesseret i, lyder det fra Niels-Anders Nielsen.

Forhandlere af nye biler skal skilte med bilens energimærke og udlevere folderen "Hvor langt på literen 2011", som indeholder en oversigt over alle nye bilers energimærkning. Derudover kan man selv tjekke energiklasse og sammenligne de forskellige modellers brændstoføkonomi, CO2-udledning og sikkerhed på www.bilviden.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.412