23948sdkhjf

Al Gore prøvekørte dansk elbilløsning

Den tidligere amerikanske vicepræsident fik tur i Renault Fluenze Z.E.
Mange hundrede miljø- og klimaforkæmpere og virksomhedsledere fra ind- og udland var torsdag samlet for at diskutere og få inspiration til, hvordan virksomheder kan gøre social ansvarlighed til god og bæredygtig forretning. Det foregik på CSR-Fondens stort anlagte konference og award-show i Sønderborg, hvor der dagen igennem var fokus på virksomheders sociale- og miljømæssige ansvar. Her blev hovedtaleren, den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore, præsenteret for danskernes bud på bæredygtig transport – en tur i en Renault elbil med udskifteligt batteri fra elbiloperatøren Better Place.

Al Gore blev således hentet af Better Place i en Renault Fluenze Z.E. elbil i Sønderborg lufthavn og bragt til Alsion, hvor konferencen finder sted. Gore har de senere år turneret verden rundt med sine klimaforedrag og den prisbelønnede dokumentar "En ubekvem sandhed". Derfor kunne det ikke være mere rigtigt, at netop Gore kører i dagens mest moderne, sikre og forureningsfrie bil, oplyser Better Place i en pressemeddelelse.

Udover Al Gore transporterer Better Place også andre af konferences prominente deltagere, herunder Hollywood-skuespiller og initiativtager til Human Needs Project, Connie Nielsen, der også sidder med i CSR Fondens bestyrelse, samt en række danske og internationale topchefer fra erhvervslivet.

- Vi er glade for at være med til dette flot anlagte arrangement her i Sønderborg, hvor elbilen og dens miljøpotentiale går hånd i hånd med ansvarlighed og bæredygtighed. Det gør den til et synligt symbol på, at elbilteknologien er klar til at tage over efter benzin- og dieselbilen, lyder det fra Susanne Tolstrup, kommunikationsdirektør i Better Place som er overbevist om at elbilen har stort potentiale som firma- og flådebil.

Better Place er i gang med at etablere et landsdækkende netværk af services til elbiler. I første halvdel af 2012 vil hundredvis af ladestandere og 20 batteriskiftestationer være klar.

Better Place har hovedsæde i Al Gores eget hjemland, USA. Virksomheden har dog valgt Danmark, på grund af landets velegnede infrastruktur og høje andel af vedvarende energi, til at være et af de første lande i verden, som får et landsdækkende netværk til elbiler. De første Renault Fluence Z.E. med udskifteligt batteri kommer på gaden sidst på året.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093