Hverdagsbiler og rallyproffer til mesterskab
- Efter at have brugt otte måneder på at arrangere DM, gik vi direkte til Sjællandsmesterskabet, og det er glædeligt, at Euromaster er indtrådt til sponsor, udtaler løbsleder Troels Lund, der selv er aktiv rallykører. Han fortæller videre, at de første to klasser er begyndere, som kører i deres hverdagsbiler, mens de øvrige klasser består af mere øvede kørere i rallybiler med hele sikkerhedsudstyret såsom sikkerhedsbur, ildslukningsanlæg, racersæder og fempunkts seler med mere.
Det er ikke tilfældigt, at dækkæden Euromaster er sponsor. Netop dæk er af vital betydning i rally. Bilerne inddeles i klasser, efter om de kører på specielle rallydæk eller de såkaldte "frie dæk" efter eget valg.
Euromaster Rally 2011 afvikles fra søndag morgen klokken 8.00 på 18 forskellige steder i og omkring Slagelse, hvilket fremgår af hjemmesiden www.sasnyt.dk. Centret for afviklingen er Euromaster i Slagelse.