23948sdkhjf

Ajour med alverdens autobranche

HYUNDAI FORVENTER AT øge salget af biler i 2013 med 40 procent i Europa til 500.000 enheder fra 358.284 enheder i 2010.

DET TIDLIGERE FORD leverandør datterselskab Visteon udvider testfaciliteterne i Brasilien på grund af flere ordrer.

VW MED BENTLEY har øget salget i årets første fem måneder med 14,6 procent til 3,4 millioner enheder. Salget er øget endnu mere i USA med 18,5 procent.

NORGE HAR DE højeste dieselpriser i Europa med 12,96 kroner per liter. En liter diesel koster i gennemsnit 9,8 kroner i EU. Billigst er Hviderusland med 4,4 kroner.

DELPHI CORPORATION PLANLÆGGER at vende tilbage som børsnoteret selskab, efter at man trak sig tilbage under betalingsstandsningen i 2005.

HONDA HAR LANCERET en EV scooter med en rækkevidde på 35 kilometer i Barcelona. Genopladning varer tre timer.

NISSAN FORVENTER, at indtjeningen går tilbage med 15,4 procent i år på grund af jordskælvet den 11.marts.

VOLVO PLANLÆGGER AT droppe de to modeller S40/V50 i USA fra modelåret 2012.

NISSAN VIL KØBE fire procent aktier i Ruslands største bilproducent AvtoVAZ, der blandt andet fremstiller Lada.

PORSCHE FORVENTER EN stigning i salget i Europa i år på 20 procent. Sidste år solgte Porsche 37.000 biler i Europa, men der var ordrer til 44.000.

OPEL PLANLÆGGER EN mindre bil, som skal være klar i 2013.

GM HAR NEDSAT prisen for hybridbilen Volt i USA med godt 5500 kroner.

FAW-VW PLANLÆGGER den tiende fabrik i Kina til produktion af 300.000 biler årligt. Primært VW Golf og Audi A3.

AUDI VIL SÆLGE to millioner biler i 2020, og BMW samme antal allerede i 2016.

CHRYSLER GENÅBNER EN lukket fabrik i hjemstaten Michigan og investerer 600 millioner kroner, mens GM bruger 685 millioner kroner i udvidelse af det tekniske center i Warren, Michigan. Dertil kommer, at GM udvider en fabrik i Texas som led i en investeringsplan på 17 fabrikker i otte stater.

MERCEDES SATTE NY salgsrekord i maj med 108.766 enheder, og i årets første fem måneder 490.021 biler, et plus på 10,5 procent.

VOLVO SKAL ANSÆTTE 600 flere medarbejdere i Sverige og Belgien. Tidligere i år blev der ansat yderligere 1200. Under krisen måtte Volvo sige farvel til 25 procent af de 25.000 ansatte.

WEBASTO SKAL LEVERE parkeringsvarmere til Lexus CT 200h og Auris/Prius HSD, samt et nyudviklet tag til Mercedes luksusbilen Maybach.

NISSAN HAR FREMSTILLET 100.000 Micra i Indien på kun lidt over et år.

MAHLE HAR FÅET tilladelse fra EU-kommissionen, til at øge sin aktieandel i Behr GmbH, producent af køling og aircondition til biler.

AUDI SLÅR BMW med højere bonus til medarbejderne efter et flot 2010 regnskabsår. Audi betaler hver medarbejder 48.500 kroner, og BMW 43.500 kroner.

KIA OPLUSTERER SALGET til 300.000 enheder i Europa i år, og 450.000 enheder i 2013. Kia solgte 262.627 biler i 2010.

ITALIENSKE SOGEFI GROUP, der er specialister i filtre og motorkølingssystemer, har overtaget franske Mark IV Systémes Moteurs med fabrikker i Frankrig, Canada, Indien, Mexico og Rumænien med 1200 ansatte. Sælgeren er det amerikanske holdingselskab Mark IV LLC. Sogefi Group forventer en omsætning i år på små 10 milliarder kroner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078