23948sdkhjf

Lettere udstødningssystemer til småmotorer

Biler med downsizede motorer kan nu OE-monteres med nyt letvægtsudstødning fra Eberspächer, der også har nye varmere på programmet.
På IAA-Messen i Frankfurt, der åbner medio september, lancerer tyske Eberspächer et nyt letvægts udstødningssystem, der betegnes som fremtidens udstødningsteknologi til frontmotorer, som har gennemgået downsizing princippet.

Systemet vejer mindre end konventionelle udstødningssystemer, og er blandt andet monteret første gang i den nye Chevrolet Volt i USA, som i Europa hedder Opel Ampera. Men der er flere OE-monteringer af det lette udstødningssystem på vej til kendte bilmodeller, oplyser Eberspächer, der samtidig viser andre nye elektroniske udviklinger i Frankfurt.

Kabinevarmer til elbiler

Blandt dem er blandt andet hvad Eberspächer kalder verdens første CO2 neutrale kabinevarmer-system, der arbejder på basis af bioethanol. Normalt får elbiler varme via elektricitet med den sideeffekt, at bilerne får kortere rækkevidde, især i koldt vejr. Men det problem er man ude over med den nye kabinevarmer. Forbruget af bioethanol er mellem 0,4 og 0,5 liter per time, oplyser Erberspächer.

Kabinevarmeren har undergået test i et firma i Hamburg i forskellige flåder af el- og hybridbiler. Nyheden vises første gang på IAA i Frankfurt i to forskellige størrelser, afhængig af bilmodel.

Mindre til autocampere

En anden nyhed fra Eberspächer er et kabinevarme-system til dieselbiler, som er specielt udviklet til de mange autocampere, som er meget populære især i udlandet, hvor der kører langt flere end herhjemme på grund af lavere bilafgifter. Her varmes systemet op fra bilens dieseltank.

Den nye udvikling er mindre end tidligere systemer og vejer kun 16 kilogram. Det giver mulighed for at benytte autocamperen hele året, uanset vind og vejr, med en konstant temperatur i vognen, og systemet arbejder meget lydsvagt.

Systemet kan også arbejde med opvarmning af motoren alene, samt kabinen, hvis det ønskes.

Eberspächer har netop modtaget en hædersbevisning "Porsche Supplier Award", og tidligere i år det samme af Volvo Lastvogne AB, for den bedste innovation.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.779