23948sdkhjf

D.A.F. vælger Ziebart

Interessant indtjeningspotentiale for bilpleje.
I bestræbelserne på at tilføre medlemmerne mere forretning, har Danmarks Automobilforhandler Forening indgået en samarbejdsaftale med Ziebart Danmark (tidligere Ziebart Tidycar) vedrørende bilpleje.

Markedet for bilpleje er i vækst - både hos private og erhvervskunder, og da de fleste D.A.F. medlemmer har klargøringsfaciliteter, er det oplagt, udover klargøring af nye og brugte biler, at udvide aktiviteten til også at sælge bilpleje til i første omgang egne kunder, men også potentielle kunder, oplyser Jørgen Storm fra foreningen.

D.A.F. peger på, at Ziebart er verdens ældste selskab inde for sit felt og går også for at være verdens bedste bilplejekoncept med op til ti års garanti med indlagte genbehandlinger. Ziebart er også det mest kendte bilplejekoncept i Danmark - tidligere under navnet Ziebart Tidycar. Det er et komplet bilplejekoncept, som dækker såvel udvendigt og indvendigt, fælge og motorrum.

Ziebart ønsker autoriserede forhandlere som Ziebart centre, og D.A.F. har medlemmer, som har arbejdet med konceptet i flere år med rigtig gode erfaringer.

Det enkelte center sætter egne priser tilpasset lokalmarkedet, og startomkostningerne er begrænsede, indeholdende facadeskilt i startpakken.

Ifølge D.A.F. er indtjeningspotentialet særdeles interessant. For eksempel giver salg af Ziebart behandling til kun 14 biler per måned en bruttofortjeneste på cirka 36.000 kroner.

Ziebartprodukterne sælges kun til professionel brug til centrene - ikke gennem supermarkeder og bilistbutikker.

Ziebart Danmark har en organisation med konsulentbesøg, uddannelse og lager i Danmark, og selskabet står for den landsdækkende markedsføring.

Der er mulighed for at udvide konceptet med Smart Repair (reparation af bilkabuler og spotlakering) samt reparation af buler i campingvogne og mobilhomes, hvor Ziebart har aftaler med forsikringsselskaberne.

Mere på www.ziebart.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08