23948sdkhjf

Få en pakke der kan øge indtjeningen

SKAD har hjulpet Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter i udvikling af såkaldte forbyggelsespakker til værksteder.
Antallet af sygedage og omkostninger på de danske værksteder skal ned, og effektiviteten op. Derfor har Karrosseriopbyggernes organisation SKAD assisteret Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter i udvikling af såkaldte forbyggelsespakker til værksteder.

Fra 1. september udbydes disse nye pakker af Forbyggelsesfonden til forbedring af arbejdsmiljøet og effektiviteten. Pakkerne gør det muligt at søge tilskud til projekter, hvor der sættes fokus på organisering af værkstedet, tunge løft og dårlige arbejdsstillinger, sundhed og rygestop.

SKAD har rådgivet og leveret materialer omkring dagligdagen på et værksted, såvel som det udstyr der typisk anvendes på et værksted, både inden for karrosseriarbejde og mekanisk arbejde.

I denne forbindelse betoner direktør i SKAD, Thomas Krebs, at det var vigtigt at sikre, at de dygtige medarbejdere fra Forbyggelsesfonden fik et dyberegående kendskab til autobranchens eftermarkedsdel, som SKAD har særlig fokus på.

- Vi opfordrer værkstederne til at søge disse pakker, da de kan bidrage til at nedbringe antallet af sygedage, øge effektiviteten, sænke omkostningerne og dermed skabe grundlag for en øget indtjening, siger Thomas Krebs og fortsætter:

- Da vi har stor fokus på, at specielt vores medlemmer i SKAD bliver dygtigere og løser opgaver med større effektivitet, så tilbyder vi naturligvis også løbende muligheder for at uddanne sig, samt personlig rådgivning i forbindelse med at blive bedre til at drive forretning.

Pakkerne henvender sig til værksteder, der har under 25 ansatte, og varigheden af et projekt trækker sig over tre måneder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.061