Kiesa og Nissen vandt langdistanceløb
Vinderen generelt blev Michael Nissen, Middelfart, som fik sin tredje sejr af tre starter i Porsche 977 GT3, mens hans makker, den tidligere Formel 1 kører Nicolas Kiesa fra København, kunne vinde sin første sejr på banen siden 2004 hvor han i øvrigt også sad bag rattet af en Porsche.
Nicolas Kiesa lagde hårdt fra start og førte foran Michael Klostermann, Gørløse, og Michael Jakobsen, Aabenraa, i samme type bil, men forspringet blev mindsket, da Safety Caren kom på banen tre gange. Med en lille halv time tilbage var Nicolas Kiesa og Michael Nissen igen hurtigere mod slutningen, men det ene dæk på Kiesas bil var så slidt, at metaltrådene begyndte at stikke ud af dækket. Det lykkedes dog at holde føringen i mål.
Resultatet blev:
1. Michael Nissen/Nicolas Kiesa, Middelfart og København, Porsche 997 GT3.
2. Michael Jakobsen/Ole Christophsen/Thomas Vestergaard, Aabenraa og Vejle, Porsche 997 GT3 på omgangshøjde med vinderbilen.
3. Jens Erik og Hans Henrik Hansen/ Flemming D. Olsen, Havdrup og Roskilde, Citroën C2, der vandt division 1. Det var teamets 25. deltagelse i DEC-serien.
4. Jan Seerup/Thomas Wulff/Johnni Anersen, Greve, Valby og Horsens, Renault Clio III, der vandt division 2.