23948sdkhjf

En mekanikerlærling fra 1961

Midt i sommerferien var det dato for Leif Pedersens 50 års jubilæum hos Nellemann.
Automekaniker Leif Jonny Pedersen havde 15. juli 50 års jubilæum ved Nellemann A/S. Han har uden afbrydelser fulgt Jaguar-forhandleren fra de glade dage på Vodroffsvej på Frederiksberg til de elegante, men mindre forhold på Bryggervangen på Østerbro.

Det blev ikke til mange dages sommerferie i 1961 før en meget ung Leif Jonny Pedersen blev mekanikerlærling hos Nellemann. Det var en tid med Morris, MG og Rover, der blev forhandlet og serviceret hos Nellemann dengang. Senere kom mærker som Austin, Triumph, Skoda, Daihatsu samt Subaru og ikke mindst Jaguar til.

Håndteringen af håndværktøjet lærte man dengang på fileskole, som var obligatorisk og fælles for alle lærlinge i metalfaget. Selv da han så endelig mødte op på den attraktive læreplads gik der måneder, før han fik rørt ved en bil for første gang. Et par måneder i værktøjsburet lærte ham navne og anvendelser af både almindeligt og specialværktøj.

I 1991 flyttede Leif Jonny Pedersen sammen med Jaguar til Bryggervangen, hvor han fortsat servicere Jaguars mange kunder.

Reception for familie, venner og kunder hos Jaguar-Danmark torsdag 4. august kl. 15, hvor H.K.H. Dronningens fortjenestmedalje i sølv vil blive overbragt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156