BorgWarner viser nyt 4WD koncept
Systemet er blevet præsenteret på et seminar i østrigske Graz i juli, hvor deltagerne havde mulighed for at teste systemet på biler. Seminaret fokuserede på firehjulstræk, og var det 10. seminar i rækken i Graz, hvor forskellige leverandører viste seneste nyt.
BorgWarners system, eAWD, er elektrisk styret og kan spare op til 20 procent brændstof, sammenlignet med de mere traditionelle mekaniske systemer.
Det er også udviklet til hybridbiler med bedre traction, vejgreb, stabilitet og hurtigere reaktion, når det behøves. Det hele er samlet i en lille pakke, der består af to elmotorer, og et planetgear på hver side af bagakslen. Den ene elmotor styrer det rette moment til de to baghjul.
Pickups og lette varevogne
BorgWarner har samtidig vist en ny two-stage turboteknologi, R2S, til pickups og mindre dieselvarevogne. Her forventer BorgWarner nye kunder på nye markeder med motorer op til 3,0 liter diesel, der både øger motoreffekten og reducerer brændstofforbruget. BorgWarner har solgt systemet til Fiats 175 hk dieselmotor, og introducerer nu systemet i Asien og Nordamerika. Det reducerer brændstofforbruget med op til 10 procent.
Systemet består af to turboladere, Den ene virker ved højere omdrejninger, og den anden ved de lavere, som en kompressor. Udover introduktionen hos Fiat skal det nye system markedsføres i mere end 40 lande hos bilproducenterne. BorgWarner har så mange nye kunder, at endnu en fabrik er under opførelse i Brasilien. Selskabet hører hjemme i Auburn Hills i Detroit, USA, med 50 fabrikker og 19 afdelinger på kloden.