23948sdkhjf

Tidligere dansk Formel 1-håb dør i ulykke

Den danske racerkører Christian Bakkerud døde natten til søndag efter en trafikulykke i en forstad til London.
Søndag døde den tidligere danske racerkører Christian Bakkerud af sine kvæstelser efter en trafikulykke, der fandt sted i Londonforstaden Wimbledon natten til søndag.

Danskeren kørte alene på motorvejen A3 i sin Audi RS6, som væltede rundt på vejen i de tidlige morgentimer søndag, og han døde senere på hospitalet.

Ifølge de foreløbige oplysninger fra britisk politi var ingen andre biler involveret i ulykken, men ulykken bliver fortsat undersøgt.

Den 26-årige dansker pådrog sig en alvorlig hjerneskade, skriver motorsportsbladet autosport.com.

Christian Bakkerud har ikke kørt motorløb i år, og hans seneste store løb var Le Mans i 2010.

Den danske racerkører kom med i Formel BMW i 2002, hvor han var holdkammerat med tyskeren Nico Rosberg, som nu kører Formel 1.

Danskeren håbede selv på en karriere som Formel 1-stjerne, men den drøm gik aldrig i opfyldelse.

Christian Bakkerud kom imidlertid til at køre med i det britiske Formel 3-grand prix, hvor han vandt sin første sejr i 2006.

Den tidligere danske racerkører har desuden kørt med i den tyske DTM-serie, og han har kørt i GP2-klassen, som er rangeret lige under Formel 1.

Christian Bakkerud var bosat i Notting Hill i London.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078