Fagforeninger begærer Saab konkurs
Fagforeningers medlemmer har ikke fået løn i flere måneder, og fagforeningerne vil nu erklære Saab konkurs.
- Vi har netop modtaget konkursbegæringerne fra fagforeningerne 'Unionen' og 'Ledarna', siger en talskvinde for de svenske domstole.
- Konkursbegæringen er det middel, som er tilgængeligt for os, når vi skal sikre, at vores medlemmer får de penge, som de har ret til.
- Men det er vigtigt for os at understrege, at konkursbegæringen ikke på nogen måde må hindre eventuelle økonomiske løsninger, siger fagforeningsleder Cecilia Fahlberg i Unionen.
- Hvis der kommer penge ind på medlemmernes lønkonti, så trækkes konkursbegæringen tilbage, tilføjer hun.
Cecilia Fahlberg var fredag i Trollhättan for at tale med 500 medlemmer ved forskellige møder.
- Der er en følelse af stærk sorg hos mange af de ansatte over, at det blev nødvendigt. Samtidig vil andre fagforbund vente med at indgive konkursbegæringer. Akademikerforeningen/Sveriges Ingeniører håber på, at selskaber får grønt lys til en omstrukturering.
Heller ikke IF Metall, forbundet som organiserer de fleste af de Saab-ansatte, vil ikke begære Saab konkurs, selv om betalingerne er flere uger forsinkede.
Det er funktionærernes og mellemledernes fagforeninger, som vil have bilfabrikken erklæret konkurs. Deres medlemmer har i flere måneder ikke fået udbetalt deres løn.
Saabs ledelse forsøgte i sidste uge at holde kreditorerne på afstand med en betalingsstandsning, men det blev i første omgang afvist ved en domstol.
Bilfabrikken har forsøgt at få tilført nye midler fra Kina, Storbritannien og USA, men uden held.
/ritzau/