23948sdkhjf

Smartkeys forstyrrer pacemakere

Der er risiko for, at signalerne fra de nøgleløse startsystemer på biler, smartkey, kan forstyrre funktionen af en indopereret pacemaker, skriver Danmarks Automobilforhandler Forening på sin hjemmeside. Eksempelvis må pacemakerpatienter ikke komme nærmere end 22 centimeter på smartkey systemets syv antenner.

Der skulle ifølge D.A.F. være informeret om problematikken i bilmodellernes instruktionsbøger, men forhandlerforeningen understreger over for sine medlemmer, at det er vigtigt at informere kunderne i forbindelse med underskrivelsen af en købsaftale, når det gælder biler med smartkey-funktionen.

Pacemakerpatienter, som er medlem af Hjerteforeningen, vil blive gjort opmærksom på risikoen, men endnu står problematikken ikke beskrevet på hjemmesiden, viser et besøg af Motor-magasinet, ligesom det er uvist, hvor mange pacemaker-patienter, der har oplevet problemer.

De enkelte bilimportører er blevet informeret gennem De Danske Bilimportører.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078