23948sdkhjf

Bilbatterier er blevet dyrere og dårligere

Klar konklusion fra tyske ADAC.
Tyske ADAC har testet en række batterier og sammenlignet resultatet med den seneste test i 2007 og har fundet en klar konklusion: Bilbatterier er steget i pris, men er samtidig blevet dårligere.

Kun det ene testede batteri i Tyskland, Moll M3plusK2, går gennem testen med karakteren "God", selv om batteriet er mindre og lettere end i sidste test, og samtidig billigere. De to batterier Exide Premium EA722 og Banner Power Bull falder helt igennem, mens Bosch Silver fik karakteren tilfredsstillende, men uden et plus. To batterier fra Arktis faldt også helt igennem.

De enkelte testresultater kan ses i det vedhæftede skema fra ADAC, der har testet startvillighed i kulden, vandforbrug og holdbarhed, samt om mærkningen svarede til det lovede.

ADAC oplyser videre, at moderne biler har behov for mere startkapacitet på grund af meget mere elektrisk udstyr i bilerne i dag, og ikke mindst Stop&Go. Batteri-udviklingen er ikke fulgt med. Også de mange korte ture, som de fleste kører i vinterhalvåret, tærer på kapaciteten.

Senest har ADAC oplyst, at "De gule Engle", der hjælper bilister i nød på de tyske veje, i juleperioden hjalp 37.400 bilister, hvor den mest almindelige fejl var dårlige batterier. Den 27. december blev 21.313 bilister hjulpet i gang af "De gule Engle". ADAC oplyser, at i dagene op til jul og hen over julen var der 16.400 nødstedte bilister på de tyske veje i gennemsnit. En del af bilerne var udenlandske på vej gennem Tyskland. Langt de fleste havde brug for et nyt og kraftigere batteri.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082