Gratis website til værksteder
De besøgende bliver fremover mødt med nyt design og masser af nye funktioner, når de går ind på autopartner.dk. Samtidig tilbyder AutoPartner alle sine værksteder muligheden for at få en gratis hjemmeside tilkoblet.
- Autopartner.dk trængte til et nyt layout, og samtidig ønskede vi en side, der var meget mere fleksibel både for AutoPartner kæden som helhed, men også i profileringen af vores cirka 200 værksteder, udtaler marketingansvarlig Sanne Fredsøe og fortsætter:
- Det er en uoverskuelig opgave for mange værksteder at oprette og vedligeholde en hjemmeside. Derfor har vi lagt vægt på, at de via autopartner.dk kan få en større profilering af dem selv med op til flere undersider, hvor de kan blive fremhævet med blandt andet billeder af værksted og personale, åbningstider, deres karakter ved FDM kvalitetskontrol og meget mere. På den måde skal de fremover blot kontakte AutoPartner hovedkontoret, når de har rettelser, og samtidig kan de beholde deres egen webadresse, så de ikke mister det personlige præg, og så er denne profilering endda helt uden omkostninger for værkstedet.
God karakter
FDM kvalitetskontrollerer alle AutoPartner værksteder mindst én gang årligt. Med introduktionen af det nye website er den samlede gennemsnitlige karakter for kæden nu offentliggjort, så bilisten kan se, hvordan FDM vurderer kædens niveau. Gennemsnittet er pt på 4,1, hvor 5 er det højeste og karakteren mellem 4 og 5 angiver en grøn smiley og dermed et gennemsnit langt over middel, oplyser hun.
Det er også muligt at få tips og gode idéer på autopartner.dk, og via AutoPartners deltagelse i DK4 programmerne "Motor TV" er der også mulighed for at se tv klip, hvor der gives gode råd til en række områder, der kommer bilisten til gavn.