23948sdkhjf

Flere sange fra Sørensen

Nyt album fra Liset & Sørensen - Into The Fire.
Den musikalske FTZ-direktør Jens Sørensen er atter aktiv på musikfronten.

I august 2009 udkom Middelfart-duoen Liset & Sørensens seneste album - At The Edge, og i efteråret 2010 begyndte arbejdet frem mod udgivelsen af duoens tredje komplette album.

Igennem efteråret og vinteren 2010 og langt ind i 2011 er der blevet skrevet tekster til den nye cd, som bærer titlen Into The Fire. Den indeholder 14 sange, heraf ti helt nye samt nogle tidligere, nu opdaterede udgivelser, der er tiltænkt som bonus-tracks på den nye cd.

- Vi har på den nye cd valgt at eksperimentere med forskellige genrer og lydbilleder. Vi håber, at vi gennem disse numre kommer ind under huden på alle. Teksterne er et mix af tanker, virkelighedsbilleder, egne oplevelser, ønsker og fiktion. Her er alt lige fra krig til kærlighed, forklarer Jens Sørensen.

Cd'en er igen produceret/indspillet på Lundgaard Studios i Vejen, og duoens mangeårige gode ven og producer, Ebbe Ravn, er atter duoens styrmand. Ebbe Ravn medvirker dog også som aktiv musiker sammen med Michael Lund og Jan Kaspersen, som indspillede musik med Jette Torp i et studio lige ved siden af.

Frontvokalerne veksler mellem Liset Skov og Michael Lund, ligesom Michael Falch har lyttet med og er kommet med input.

- Denne gang håber vi at nå ud til et endnu bredere publikum. Vi har virkelig slidt med dette album og føler, at der er noget for enhver smag. Det har været et intenst slid, men simpelthen det hele værd, siger Jens Sørensen.

Den nye cd kommer på iTunes og TDC Play.

Lyt til nummeret (Track 10) Follow You And Fly
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078