23948sdkhjf

Ford er det mest allergivenlige bilmærke

Verdens eneste bilproducent med TÜV-certificerede allergi-venlige kabiner .
Ford har sat sig for at udvikle verdens mest allergivenlige biler. Alle nye Ford-modeller bliver underkastet en striks allergi-test og kontrolleret af det uafhængige og globalt anerkendte tyske certificerings-institut, TÜV.

Den nye Ford C-MAX er den seneste model, der har opnået TÜV’s blå stempel for allergivenlighed. Og det gælder både den nye 5-sæders Ford C-MAX og den nye 7-sæders Ford Grand C-MAX.

Ford er den eneste bilproducent i verden, der kan smykke sig med et TÜV-certifikat for allergivenlighed , ligesom Ford er blevet anerkendt med et kvalitets-certifikat fra European Centre for Allergy Research Foundation i Berlin.

-Vi stræber altid mod at give vores kunder det bedste – det bedste design, bedste ydelse, bedste kvalitet og det bedste interiør-miljø. Det er derfor vi går meget langt i vores bestræbelser på at minimere, eller helt eliminere, alle materialer og stoffer, som udgør en allergi-risiko, siger teknisk chef for Ford i Europa, Caspar Dirk Hohage.

Den nye 5-sæders Ford C-MAX og den nye 7-sæders Ford Grand C-MAX er seneste modeller på en lang liste af Ford-biler, som har opnået et TÜV-certifikat. Listen omfatter by-bilen Ford Fiesta, familie-bilerne Focus, S-MAX og Galaxy samt Mondeo og Kuga. I dag kører mere end 4,5 millioner TÜV-certificerede Ford-modeller rundt på vejene.

Man kan læse mere om TÜV’s test af Ford-modellerne på http://www.tüv.com/ .

TÜV-certificeringen er en del af Fords Product Sustainability Index (PSI), som er et forsøg på at vurdere, hvordan man tackler de miljømæssige, sociale og økonomiske udfordringer, der er forbundet med produktion, brug og bortskaffelse af biler.

Udover at bruge bæredygtige materialer og træffe bevidste materialevalg i forhold til for eksempel allergi og overfølsomhed, har PSI fokus på seks andre områder, hvor kombinationen biler og bæredygtighed er udfordret. Det gælder global opvarmning som følge af CO2-udledning, anden forurenende udledning, støj fra bilen til omgivelserne, sikkerhed, transportevne og endelig holdbarhed og totaløkonomi for bilens ejer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106