23948sdkhjf

Går fra facader til auto

Euromaster i Holstebro vokser på autoreparation og ansætter.
Centret på Sletten, der mest er kendt for at være eksperter i dæk, får stadig flere kunder inden for autoreparation. Derfor har man netop ansat mekanikeren Ole Østergaard Jensen, der har over 25 års brancheerfaring fra lokale virksomheder.

I 15 år arbejdede han som mekaniker hos Hydro Texaco på Frøjkvej, og siden overtog han Vestbyens Auto på Banetoften, som over en årrække voksede til 10 ansatte. Tidligere har han repareret lastvogne hos Iveco.

– I 2006 besluttede jeg at sælge mit firma og blive lønmodtager i stedet, og herefter fik jeg arbejde hos en fabrik, der fremstiller alufacader. Jobbet her har været spændende og alsidigt, men jeg har savnet hverdagen med biler, mekanik og sorte fingre, siger Ole Østergaard Jensen.

– Vi er vant til at arbejde med både kørestolshjul, mejetærskerdæk – og alt herimellem.

Han finder det helt naturligt også at satse på autoreparation, når man kalder sig dækekspert.

– De to ting hænger jo uløseligt sammen. Det sker tit, at vi opdager problemer som eksempelvis slidte bremser i forbindelse med dækskift. Den slags har vi stor erfaring i, for vi har alle tre en baggrund som mekanikere.

Dæk- og autocentrets to andre medarbejdere, kollegaen Lars Pape Jensen og centerlederen Mathias Frederiksen, har gennem hele deres karriere arbejdet som automekanikere, indtil de begge startede hos Euromaster for fem år siden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062