Temamøde om alternative drivmidler til transport
Energistyrelsen inviterer til et halvdags temamøde i dag den 15. december om alternative drivmidler til transport og igangsætter en høring af analysegrundlaget hertil.
Temamødet markerer den foreløbige afslutning af en større opdatering af Energistyrelsens såkaldte Alternative Drivmiddel analyse, der blev præsenteret første gang i 2007 på baggrund af et tværministerielt arbejde. Drivmiddel analysen er siden blevet opdateret, og senest er der foretaget en større systematisk opdatering og udvidelse med flere køretøjer og drivmidler, oplyser Michael Rask, Energistyrelsen.
På temamødet præsenteres dels de gennemførte ændringer i analyserammen og beregningsmodellen, og dels en række perspektiverende oplæg. Med mødet igangsættes samtidig en høringsproces for opdateringen af analysegrundlaget med seneste frist for høringssvar til Energistyrelsen mandag den 9. januar 2012.
Høringssvar indsendes til ens@ens.dk med kopi til mir@ens.dk
Opdateringen af analysegrundlaget og høringsmaterialet vil blive præsenteret på temamødet og vil derefter ligge på Energistyrelsens hjemmeside under Alternative Drivmidler.
Tilmelding til temamødet skal ske til Martin Frost-Knudsen, Energistyrelsen på e-mail mfk@ens.dk