Renault lancerer Scala i Indien
Renault fortsætter sine aggressive aktiviteter på det store indiske marked med lancering af den femte nyhed i løbet af blot 18 måneder. Denne gang er det modellen Scala, en sedan version, der kommer ud til de cirka 100 forhandlere, som Renault satser på er klar inden årets udgang.
Sedan-versioner er mere populære end hatchback versioner på mange markeder, blandt andet også i Indien. Den kommer med benzin- eller dieselmotorer, der yder 99 og 86 hk i tre udstyrsversioner, og en god garanti med roadside assistance.