Peugeot 208 rallybil klar
Peugeot oplyser, at det er den første af flere versioner med modelbetegnelsen R2. Den skal deltage udenfor konkurrence i Korsika Rallyet med Stéphane Sarrazin bag rattet og Benjamin Veillas som codriver.
Den lille bil er opbygget som en 100 procent rallybil med justerbar affjedring, kraftige bremser og koblings diameter. Efter Korsika-rallyet skal bilen deltage i rallyer i England, Italien, Frankrig og Spanien i løbet af året.
Den første version har 1.6 liters motor, der yder 185 hk ved 7800 omdr./min med et maksimalt moment på 190 Nm ved 6300 omdr./min.
Længde og bredde er 3962/1723 mm med en akselafstand på 2538 mm, og den vejer 1030 kilogram.
Bilen skal være klar til salg i løbet af efteråret. Få mærker har haft succes som Peugeot i de mindre klasser. Mange husker tilbage på den første 205-serie, der startede det hele med et flot comeback under ledelse af den tidligere PSA-chef Jacques Calvet.