23948sdkhjf

Kan man stole på kunde-udsagn og ratings?

En dansk værkstedskæde og DR Kontant påviser, at ratingsitet Trustpilot har et problem, der er blevet erkendt af virksomheden.
I en nylig Kontant-udsendelse på DR blev der stillet spørgsmålstegn ved troværdigheden hos det førende rating-site herhjemme, Trustpilot, der bringer 6 millioner brugerbedømmelser på 112.000 virksomheder. Også en stor dansk værkstedskæde har overfor Motor-magasinet tilkendegivet, at man fra salgsmedarbejdere hos Trustpilot har været udsat for at blive tilbudt at købe gode ratings.

I Kontant-udsendelsen bliver det afsløret, at virksomheder tilbydes at købe 50 falske, gode anmeldelser, der kan få en virksomheds score op i nærheden af de maksimale 10 point. Trustpilots edb tjek-systemer, der skulle fange falske ratings fra ensartede ip-adresser med mere, fangede ikke DR Kontants plantede virksomhedsscore. I udsendelsen fortælles det desuden, at Trustpilot fjernede en virksomhed fra sitet, fordi ejeren ikke ville betale for at få vist sit logo.

Årsagen skulle, ifølge Kontant, være krav om indtjening fra to nye investeringsfonde bag Trustpilot, der nu kræver penge på bordet i form af indtjening og afkast. Det har fået Forbrugerombudsmanden til at kigge kritisk på sitet.

Adm. direktør i Trustpilot, Peter Holten Muhlmann, siger til Kontant, at de fremdragne eksempler er "superærgerlige", at der bliver strammet op, at en problematisk ansat er blevet fyret, og at Kontant er velkommen til at tjekke virksomheden igen i en opfølgningsudsendelse.

Afvist af værkstedskæde

Meldingen fra Dansk Erhverv er, at tilliden til Trustpilot er blevet undermineret. Dette udsagn bliver understøttet af, at den danske værkstedskæde telefonisk er blevet tilbudt selv at udvælge 300 af sine bedste kunder, som Trustpilot efterfølgende ville bede om at rate firmaet. Det afslog kædechefen som værende "foruroligende amoralsk".

Kædechefen, der her gerne vil holdes anonym, har fået tilsendt en powerpoint, som Motor-magasinet har set, hvoraf det blandt andet fremgår, at virksomheder kan få kontrol over kundernes anmeldelser ved blandt andet at kunne indsende kunders email, så Trustpilot kan spørge til tilfredshed. For Trustpilot "Bygger bro mellem kundeservice og marketing", som det hedder i powerpointen. Generelt opfordrer Trustpilot virksomheder til at tilskynde deres kunder, efter endt køb eller behandling, til at opfordre om at rate brugeroplevelsen.

Ingen lysende kæder

Virksomheder i også autobranchen bliver således i dag tilbudt at kunne købe forskellige services af Trustpilot, der ellers startede som et filantropisk netsite i 2007. Det være sig køb af statistik om kunder og bragte kundeoplevelser på Facebook og Google ved søgning på virksomhedens navn.

Ingen danske værkstedskæder har tilsyneladende indladt sig på at betale for at hæve deres kædes score hos Trustpilot i kraft af udvalgte brugerudsagn. Ved søgning på Trustpilot af værkstedskæder fremkommer følgende resultat (i alfabetisk rækkefølge) med stjernemarkering (5 er bedst)og point-rating (10 er bedst):

Ÿ Automester ***, 5/10, (12 anmeldelser)

Ÿ Autopartner, ***, 5,5/10, (tre anmeldelser)

Ÿ Autoplus – (ingen bedømmelse)

Ÿ Bosch Car Service –

Ÿ Din Bilpartner –

Ÿ Hella Service Partner –

Ÿ Mekonomen Autoteknik ***, 5/10 (17 anmeldelser, heriblandt også af butikker)

Ÿ MekoPartner ****, 8,1/10 (fire anmeldelser)

Ÿ Teknicar -
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.74