Auto Teknik og biludstilling i parløb
MCH Messecenter Herning danner den 24.- 27. oktober 2013 rammen om både fagmessen Auto Teknik og den åbne forbrugermesse Biler Biler Biler. Det er således to messer, der nu kører et unikt parløb med klare intentioner om at skabe det bredeste og bedste fokus på bilbranchen, samtidig med, at der tilføres højere kvalitet for både udstillere og besøgende, lover Danske Fagmessers nye ejer, Goodwill, som løfter sløret for en række nye tiltag på Auto Teknik messen.
- Auto Teknik er tidligere gennemført i Herning, og siden er den blevet tilført spændende nytænkning. Det er en oplagt mulighed for at vise hele Danmark det seneste nye fra bilbranchen, siger projektleder Betina Engholm, MCH Messecenter Herning.
Det er det nordiske event- og marketingbureau, Goodwill ApS, der i dag ejer Danske Fagmesser og som derfor også står bag Auto Teknik. Ifølge adm. direktør Sean Fitzgerald Coard, så er der i jubilæumsåret for Auto Teknik lagt op til en række kreative tiltag, der skal løfte Auto Teknik markant på både kvalitet og oplevelser.
- Det strategiske samarbejde mellem Biler Biler Biler og Auto Teknik betyder, at vi nu lancerer Skandinaviens største branchetræf, hvilket i sig selv er med til at tiltrække kvalitet. Målgruppen kommer til at møde en lang række kompetente og fremsynede udstillere, der præsenterer markedets nyeste produkter og løsninger, så værkstederne bliver klædt på til fremtidens nyeste teknologi, udtaler Sean Fitzgerald Coard.
Oplevelser skal tiltrække besøgende
Lige nu er Danske Fagmesser ved at sammensætte et program på oplevelsessiden, der ifølge Sean Fitzgerald Coard bliver uden sidestykke i Auto Tekniks historie. Auto Teknik messen blev stiftet i 1975 og har 20 gangs jubilæum i 2013, da messen har været afholdt 20 gange.
- Vi har meget stor fokus på, hvordan vi tiltrækker de rigtige besøgende og dette gøres blandt andet i form af at lave det mest oplevelsesrige program og setup nogensinde. Der opbygges for eksempel event arealer i MCH Messecenter Herning, hvor gæster på fagmessen Auto Teknik kan opleve spektakulære bil events og begivenheder med en klar synergieffekt, forklarer Sean Fitzgerald Coard.
Auto Teknik har fået bekræftet Danmarksmesterskabet i bilindpakning samt "Open Danish Wrap Cup", hvor der sammensættes et dommerteam af blandt andre Ole Solskin, der også er enedommer i US Tintoff 2012 (amerikanske mesterskaber i montage af autosolfilm). Endvidere er Ole Solskin en af de fire dommere, der dømmer ved EM og VM i Carwrapping.
- Vi har også taget nogle af de gamle begivenheder fra Auto Teknik og tilført dem ny DNA i 2013. Det er blandt andet Fagligt Pitstop for udstillere, hvor der er relevante indlæg og foredrag. Hertil kommer messeauktionen, mobil fotokonkurrence samt Danmarksmesterskabet for mekanikere siger Sean Fitzgerald Coard.
Reklamefilm
Der kigger også stjerner forbi MCH Messecenter Herning, når hip hop legenden MC Einar indtager scenen. MC Einar er frontfigur i en julehilsen og reklamefilm for Autoteknik, der blandt andet sendes til værksteder over hele Danmark.
Reklamefilmen kan ses på www.Autoteknik2013.dk
Fagmessen Auto Teknik afholdes 24.25. oktober 2013, og den åbne forbrugermesse Biler Biler Biler afholdes 24.27. oktober 2013 i MCH Messecenter Herning.