Store køretøjsdag den 5. juni
En stor veteranklub har meddelt, at de lægger deres tur forbi Wedelslund, ligesom flere andre klubber har meddelt, at de kommer forbi. Tidligere har arrangementet kunne samle op mod 400 køretøjer, men det tegner til flere i år.
- Vi har også fået rigtig mange tilmeldinger fra ejere af gamle lastbiler, busser og traktorer, fortæller arrangørerne, der består af klassikermagasinet VeteranPosten, Dansk Vintage Motor Club, Wedelslund Gods, Classic Car Club og ejeren af Wedelslund Gods.
Vi får også besøg af helikoptere i både store og små størrelser, der arrangerer rundflyvning ved SkyFox, fortæller Jørgen Kjær og oplyser samtidig, at der hele dagen kan opleves modelfly, modelhelikoptere, modeltog, modelmotorbåde ved en lille sø med mere, og en hel længe er afsat til samlermarked med forskellige salgsboder. Man kan medbringe sin egen madpakke eller købe lækkerier hos den lokale slagter, samt købe kaffe med kage. Showet åbner klokken 10.00 og lukker klokken 17.00.