Det danske bilsalg faldt igen
- Vi ser fortsat en meget tydelig effekt af det leasingindgreb, som blev lanceret tilbage i februar. Det førte til en meget kraftig vækst i antallet af solgte leasingbiler i februar, og siden har vi måttet notere et tilsvarende fald. De nye leasingregler er først kommet endeligt på plads i sidste uge. Det har betydet, at forbrugere, såvel som branchen, har forholdt sig noget afventende, inden nye leasingkontrakter er blevet indgået. Og det har været med til at påvirke salget i april negativt, siger Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.
Han forventer en fornuftig og stabil udvikling i især privatsalget, når usikkerheden og forskydningerne efter leasingindgrebet har lagt sig.
Fladt varebilsalg
1621 nye varebiler i april var kun 20 mindre end de 1641, der kom på gaden i april 2011, svarende til et fald på én procent.
- Varebilssalget udvikler sig fladt i forhold til sidste år, og det underbygger vores forventninger om et stabilt marked. Der er lagt et nyt og fornuftigt leje efter krisen, og den udvikling vil vi se fortsætte i de kommende måneder, siger Bent Mikkelsen.
Lastbiler vækster
Indregistreringen af nye lastbiler dykkede til 274 mod 350 i april sidste år, svarende til et fald på 22 procent.
- Vi har set en kraftigt procentuel vækst 1. kvartal og nu et kraftigt dyk i april, men med få enheder kommer stigninger og fald til at se ganske voldsomme ud i procent. Årets første fire måneder er lidt over niveauet fra sidste år, og det passer godt med vores samlede forventninger til året som helhed, siger Bent Mikkelsen.