23948sdkhjf

Volvo C30 EV på dansk gæstevisit

Den lille Volvo er den mest avancerede elbil, vi har prøvet til dato.
Tyske Eberspächer er blandt de partnere, som har deltaget i udviklingen af Volvo C30-serien som elbil. Forleden var et af de første eksemplarer på dansk gæstevisit, og vi havde mulighed for at summe en kort tur i både by og på motorvejene udenfor Odense. Bilen skulle blandt andet benyttes til et Bosch landsmøde.

Udviklingen er spændende og ikke som de fleste andre elbiler, der også benytter den meget sparsomme strøm fra batterierne, når el-bagruden eller andre elektriske funktioner er tændt. Det gør Volvo C30 ikke. Alle systemer, såsom aircondition, kabine- og motorvarmer, der sluger strøm, får effekt-strøm fra en lille Catem-motor, leveret af et Eberspächer datterselskab. Der er monteret en 14,5 liters brændstoftank til benzin eller E85, som er meget populært i Sverige.

Varmesystemet og køleanlægget leverer desuden varme og køling til batterierne efter behov. Bilens computer overvåger alle funktioner og styrer elforbrug samt varme og køling således, at der altid er den maksimale udnyttelse af batterikapaciteten.

Booster dobbelt op

Batteripakken kan oplades 100 procent i løbet af seks-syv timer. Den leverer kun strøm til selve bilens fremdrift, og der er en rækkevidde på 150 kilometer, oplyser Volvo.

Den lille bil er udstyret med lithium-ion batterier med an kapacitet på 24 KwH, og en elmotor med en kontinuerlig ydelse på 54 hk. Måske ikke meget, men motoren er udstyret med en boost-funktion, der virker i op til 30 sekunder, hvor der ydes 110 hk. Ydelsen, sammen med et relativt højt drejningsmoment på 223 Nm over hele omdrejningsområdet, synes fuldt ud tilstrækkelig.

Det er sjældent, vi har mulighed for at køre en prototype, der fortsat er under udvikling, men indtil videre er Volvo C30 EV nok den mest avancerede elbil, vi har kørt. Det hele virker som normalt i en Volvo, med lækre instrumenter og BLIS advarsel når nogen overhaler i den blinde vinkel, fornemme sæder og meget mere. Der er kneben plads på bagsædet i den lille bil.

Eberspächer har stået for udviklingen af alle de nævnte systemer til varme, køling med mere, men ikke batteripakken.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093