23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

● Der var god tilslutning til St. Bededagsløbet på Løvel-banen ved Viborg. Det var første gang, man oplevede den lille Legend Car på løst underlag. Thomas Mark og EM-sølvvinderen Ulrik Linnemann udfordrede racerkøreren Jason Watt i et spændende heat.

● Der skal i år findes en ny mester i Formel Ford. Mesteren i 2010 og igen i 2011, Jesper K. Egebart fra Børkop, har valgt andre udfordringer. En naturlig kronprins findes ikke, men man skal nok lægge mærke til to unge mennesker, som de senere år har gjort det godt i gokart, Nicolas Beer, Hellerup, og Nicolai Sylvest, Jægerspris. Der er flere bejlere til den nye titel, såsom Lasse Sørensen, Svenstrup, hvor storebroder Marco er ved at skabe sig et navn internationalt i Formel Renault 3.5.

● Chevrolet med modellerne Cruze fik en tredobbelt sejr i Budapest med verdensmester Yvan Muller først foran Robert Huff og Alain Menu. I andet løb vandt ungarnske Norbert Michelisz, BMW, foran Menu. De to andre Cruze kørere sluttede som nummer syv og otte. Muller fører serien med 180 points foran Alain Menu med 157 points og Robert Huff med 150 points. Alle i Chevrolet Cruze. Næste løb er den 19.- 20. maj på Salzburgring.

● BMW har fået en ny sponsor, det fornemme urmærke IWC fra Schweiz, der kan ses på Formel 1 bilerne fra 2013..

● Den tyske ADAC-bilsportsserie er kommet godt fra start i de mange klasser. Det seneste løb blev afviklet på hollandske Zandvoort med en overraskende vinder i Formel ADAC; den unge hollandske kvinde Beitske Visser i hendes debutløb.

● Formel 1 feltet var forleden samlet til en af meget få officielle test, der er i kalenderen. Det foregik på den tidligere italienske Formel 1 bane Mugello, der primært afvikler store motorcykelløb og er testbane i Formel 1. Hurtigste kører var Romain Grosjean, Lotus, foran Kobayashi, Sauber, og Vettel på tredjepladsen i Red Bull.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066