23948sdkhjf

Mere udbud af værkstedsarbejde

Biibo.dk melder om stor interesse for værkstedsportalen, som nu er gået i luften med en ny hjemmeside.
Autobutler har skabt stor debat i autobranchen, men værkstedsportalen står ikke alene.

Christian Markedal og Kim Sejer står således bag www.biibo.dk, og de melder om stor interesse for værkstedsportalen, som nu er gået i luften med en helt ny hjemmeside.

- Den har fokus på brugervenlighed og gør det endnu nemmere for bilejere at oprette deres forespørgsel, og for værkstederne at give et tilbud tilbage. Skal man for eksempel have skiftet tandrem på bilen, går kunden blot ind på www.biibo.dk og indtaster nogle få oplysninger samt nummerplader, og herefter sendes opgaven i udbud blandt værksteder i nærheden, og kunden får tilbud tilbage. Når man har fundet det tilbud, der passer, accepterer man det og kommer i kontakt med værkstedet, forklarer Christian Markedal, indehaver af Biibo.dk.

- Størstedelen af kunderne vælger ikke den billigste pris, men vælger ud fra tidligere kunders kommentarer om værkstedet samt de andre informationer, bilejeren bliver præsenteret for på værkstedets profil, oplyser Christian Markedal.

- På biibo.dk kan værkstederne heller ikke se hinandens tilbud, og dermed er der ingen krig. Det vil sige at værkstedet giver et ærligt tilbud, uden sammenligning med andre værksteder. Autobranchen har før været meget lukket for forbrugeren på dette område. Det, vi gør, er blot at skabe den nødvendige gennemsigtighed i priser for at give forbrugeren det bedst mulige overblik, inden bilen sendes på værksted, mener Christian Markedal.

- Vi ser dagligt besparelser på 20-60 procent ved at få tilbud fra flere forskellige værksteder, tilføjer han.

Alle værksteder på biibo.dk følger samtidig retningslinjerne for FDM’s reparationsaftale, oplyses det.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128