23948sdkhjf

Refako udvider i Jylland

Det går godt for den oprindelig fynske autogrossist med flere eneforhandlinger af produkter og salg til såvel autobranchen som privatkunder.
Refako, med hovedadresse i Odense, har nu 14 afdelinger i Danmark med to nye i Fredericia og Vejle. Firmaet investerer i en krisetid, hvilket er et sundt tegn. De to nye afdelinger er ved at blive indrettet under den nye ejer, men er ikke endnu helt klar.

- Hele branchen ligger underdrejet for tiden. Det hører vi overalt, også i udlandet hos vores leverandører, men vi klager ikke og har haft gode resultater de to sidste år, fortæller 70-årige Tommy Jørgensen, der startede Refako i 1971, efter en grundig oplæring hos autogrossisten A. Østergaard, der nu hedder Mekonomen.

Refako har på boet på adressen Ejby Møllevej 55 i Odense siden 1973, hvor man flyttede fra et mindre lokale på Drevsensvej. Der er ikke flere udvidelsesmuligheder i Odense. Hver kvadratmeter er udnyttet til et stort lager for mange millioner kroner. I dag er junior Claus på 42 år med i firmaet og medejer.

Halvt personbiler

Mange ser måske navnet Refako som en stor leverandør og grossist til for eksempel lastvogne og busser, men omsætningen er 50 procent til personbiler og den anden halvdel til den tunge sektor.

Refako har flere eneforhandlinger. Blandt andet støddæmpere fra Koni, som Tommy Jørgensen betegner som en virkelig god forretning. De er lidt dyrere end andre dæmpere, men kvaliteten er tip-top og noget af det bedste, mener importøren.

Biler i smådele

Tommy og Claus Jørgensen er tydeligvis med på moden og udviklingen med reklameindslag på tv under overskriften. "Vi har hele din bil på lager – i små dele. Derfor handler Danmarks klogeste biltosser hos Refako Autodele. Pitstop for proffer".

Der er også salg til private, som man oplever på andre markeder. For eksempel i Sverige i stor stil. Det er lavet så smart, at kunderne betaler via internettet og har mulighed for at hente varerne direkte hos den enkelte Refako afdeling, så de sparer fragten. I ekspeditionen er en lille skranke klar til disse kunder, hvor varerne udleveres hurtigere, end hvis man står i kø i ekspeditionen.

Blandet modtagelse

Refako tilbyder mere end 200.000 varenumre, og internettet har åbent hele døgnet. "Bestiller du inden klokken 16.00, vil du som regel kunne montere din vare allerede dagen efter", som det fremgår at reklamen.

– Branchen har selvfølgelig reageret på den nye aktivitet med blandede udtalelser, men vi mener, det er udviklingen, udtaler de to ejere af Refako.

Udover den store afdeling i Odense er der afdelinger i Hillerød, Padborg, Rødekro, Herning, Esbjerg, Kalundborg, Næstved, Sønderborg, Kolding, Brabrand og Nørresundby, samt de to nye afdelinger i Fredericia og Vejle. Refako beskæftiger 70 mennesker.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.118