23948sdkhjf

11 ekstra lastbiler til Dansk Auto Logik

Hele branchen har været præget af et højt aktivitetsniveau, og samtidig har DAL kunnet tiltrække nye kunder og helt nye kundesegmenter.
For få år siden var det næsten kun bilimportører, der fik fragtet biler af Dansk Auto Logik. I dag udgør udlejningsselskaber, leasingselskaber og øvrige kunder cirka 40 procent af aktiviteten.

- Branchen efterspørger kvalitetsløsninger til discountpris. Dem kan vi tilbyde, så længe vi har høj volumen, hvor produktionsapparat udnyttes effektivt. Ingen kan tjene penge på at køre rundt med halvtomme lastbiler, og vi skal fortsat levere til de mindre byer, selv om der måske kun er en enkelt bil dertil. Vi tror fortsat på, at forhandlerne i Nordjylland skal behandles på samme måde som forhandlere midt i Danmark, forklarer Kurt Rath, som pr. 1. august 2012 overtog ledelsen af selskabet.

- Dansk Auto Logik vil ikke gå på kompromis med kvaliteten. For os betyder kvalitet først og fremmest at levere biler til tiden, trygt og sikkert, uden skader. Men kvalitet er også det daglige samarbejde, hvor personlige relationer mellem vores kunder og medarbejdere er af stor betydning - herunder ikke mindst for vores chauffører, som besøger kunderne hver dag, siger Kurt Rath.

Tilstrækkelig kapacitet er ligeledes afgørende for at kunne levere kvalitet. Der forventes et højt aktivitetsniveau resten af året, og Dansk Auto Logik har netop købt 11 ekstra lastbiler, der er klar til at blive taget i anvendelse.

Selskabet har nyligt afsluttet det seneste regnskab, og står nu med en egenkapital på 242 millioner kroner.

- Resultatet har været på et tilfredsstillende niveau, således at vi fortsat kan investere i kvalitet og kundetilfredshed. Vores høje soliditet gør os mindre sårbare over for de udsving, der er i branchen, hvad enten det går op eller ned med nybilsalget i Danmark. Vi har tradition for at levere kvalitet, selv om det koster lidt ekstra – og det har vi råd til at fortsætte med, fastslår Kurt Rath.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125