23948sdkhjf

Pierre.dk overtager lakcenter i Randers

Lakkæde er atter repræsenteret i landets sjettestørste by, idet pierre.dk Autolakering har overtaget Helsted Autolakering.
Kolding-baserede pierre.dk Autolakering A/S har opkøbt konkursboet efter Helsted Autolakering i Randers, og dermed kan også kronjyderne få deres køretøjer lakeret efter pierre.dk’s standarder.

- Randers ligger geografisk set rigtigt godt for os, og lakcentret har nu en størrelse og indretning, der matcher vort koncept, fortæller Pierre Legarth, koncerndirektør i pierre.dk Autolakering A/S.

Placeringen ved den østjyske motorvej, samt den meget brede vifte af bilforhandlere i byen, vidner om et stort potentiale.

Henrik Drachmann, der har mange års erfaring fra lakbranchen og som nu er ansat i pierre.dk-kæden, ser mange fordele i, at lakcentret i Randers nu er blevet opkøbt af pierre.dk.

- Det er meget positivt. Værkstedet er blandt andet blevet optimeret kraftigt med nye og topmoderne malerkabiner, fortæller Henrik Drachmann.

Lakcenteret, der ligger på Haraldsvej 66 E, danner ramme om et otte mand stort personale.

- Vi har holdt lakcentret delvis åbent gennem de seneste par måneder, samtidig med, at vore medarbejdere har været i fuld gang med at implementere pierre.dk’s systemer og koncept over hele linjen. Vi har stor fokus på parametre som kvalitet og leveringsgaranti samt en meget stram processtyring, fortæller Pierre Legarth.

Han understreger, at strategien med kontrolleret vækst i og uden for landets grænser fortsætter for fuld styrke.

Mere på www.pierre.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078